23948sdkhjf

Pressede fødevareproducenter bruger nyt salgsværktøj

Mere end 80 danske fødevareproducenter, der normalt afsætter deres varer til restauranter, kantiner og specialbutikker, har de seneste uger haft succes med at sælge deres specialvarer direkte til forbrugere via Coops hjemmeside.

Det fortæller Coop i en pressemeddelelse.

På fire uger har tusindvis af forbrugere over hele landet købt kød fra ungarske uldgrise, økologisk honning, æblecider fra Fanø og mange andre lokale specialiteter på Coop Crowdfundings hjemmeside.

- Vi har været i kontakt med rigtig mange producenter, som står til at miste en stor del af deres omsætning, og da vi allerede har en platform på Coop Crowdfunding, som kan håndtere mødet mellem forbruger og virksomhed, har vi stillet den til rådighed for de producenter, som havde brug for at sætte gang i et direkte salg til forbrugere, fortæller Lasse Bolander, formand for Coop.

- Forbrugerne har indtil nu handlet for omkring en halv million kroner, og vi har haft mere end 80 fødevareproducenter igennem allerede, mens vi stadig får flere nye hver dag, tilføjer han i pressemeddelelsen.

Fødevareproducenter kan gebyrfrit sælge deres varer direkte til forbrugerne på Coops hjemmeside, så længe der er behov for det under krisen.




Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.134